Persondata
Information til klienter om indsamling af persondata
Som Psykoterapeut MPF indsamler jeg persondata om mine klienter med henblik på at yde psykoterapeutisk behandling.
Dataansvarlig
Lene Soelberg- Psykoterapeut MPF
CVR 34514976
Jeg indsamler følgende oplysninger:
Navn, alder og kontaktinformationer (mailadresse og telefonnummer). Jeg indsamler endvidere relevante helbredsoplysninger til brug i behandlingen.
Jeg indsamler ikke CPR-nr.
Jeg benytter ikke en elektronisk journal, men journalfører et referat fra hver samtale i en notesbog, der efter samtalen opbevares i et aflåst skab. Kontaktoplysninger opbevares ikke sammen med journalen.
I henhold til regnskabsloven opbevarer jeg journalen i 5 år som dokumentationsmateriale ift. regnskab og bogføring. Oplysninger om klienten bliver slettet efter 5 år efter endt behandling.
Samtykke
Ved terapiforløbets begyndelse giver klienten samtykke til, at jeg må indsamle personoplysninger. Klienten kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage.
Klientens oplysninger er fortrolige. Jeg har tavshedspligt, og deler ikke klientens oplysninger med tredjepart, ligesom jeg heller ikke indhenter oplysninger om klienten fra andre uden dennes samtykke.
Undtagelse
Som fagperson har jeg en særlig udvidet underretningspligt, hvis jeg får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb mv. eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.
I tilfælde af stærk bekymring for klientens mentale sundhed, livsfare for sig selv eller andre er jeg desuden forpligtet på at afvige fra tavshedspligten.