Klientudsagn

Med stor indlevelse har Lene en eminent evne til at stille skarpt på det væsentlige. Hun er virkelig en ener til at ”koge meget ned til lidt”, og dermed gøre det komplicerede enkelt. Og hun gør det med en helt enestående nænsomhed.

Lene kan give en ”krammer med øjnene” og så har hun en hårfin fornemmelse for, hvad der har været vigtigt for mig – og hvor meget jeg har kunnet ”tåle” i de enkelte sessioner.

Og vi har hver gang gravet så ”dybt” som det har været godt.

– Maria

Jeg kom til Lene, da jeg havde brug for hjælp til at komme videre efter et langt ægteskab med en alkoholiker. Lene har igennem hendes terapi givet mig stor indsigt i og redskaber til at forstå mig selv bedre. Jeg har lært så meget. Lene har været en kæmpe støtte. Hun har virkelig fået mig til at forstå og sætte ting i perspektiv. Det har været en kæmpe gave for mig. Jeg kan på det varmeste anbefale Lene

– Ida

Vi to har været på en lang og indsigtsgivende rejse sammen. En rejse der takket være dig og din helt unikke forståelse for, hvordan lige præcis JEG er og hvordan jeg er i verden, har givet mig livsvigtige indsigter om mig selv og ikke mindst været med til at give mig troen på, at jeg havde det livsmod, der var nødvendigt for at træffe en af mit livs sværeste beslutninger; at sige mit job op efter 16 år og kaste mig ud i nye eventyr.

Jeg tror ikke, at jeg havde haft modet til at træffe beslutningen, hvis ikke jeg vidste, at du stod på sidelinien og hele tiden i processen bidrog med støtte og vigtige input, når jeg havde behov for det.

Jeg er dig af hjertet dybt taknemmelig for de indsigter, du har været med til at give mig og for at dele din klogskab med mig.

Det er så fedt at arbejde sammen med dig, Lene, for du bidrager ikke kun med klogskab og værdifulde indsigter, du skubber også kærligt på og giver de puf, der skal til for at processen kan give det ”rigtige” resultat. Og så har du en humor, et nærvær og en helt usædvanlig dejlig personlighed som i den grad har gjort vores timer sammen til en stor fornøjelse.

Jeg kan i allerhøjeste grad og med alt hvad jeg har anbefale dig i enhver proces der handler om forandring, mod til at træffe vigtige beslutninger eller til at blive klogere på sig selv som menneske.

– Majken

Jeg kontaktede Lene, da jeg skulle skifte job fra Forsvaret og til en civil arbejdsgiver. Jeg havde i den forbindelse svært ved at se, hvordan jeg skulle omsætte mine erhvervede kompetencer og erfaringer fra Forsvaret til et civilt job. Jeg havde også behov for afklaring omkring, hvad jeg egentlig gerne ville.

Lene var i den forbindelse utrolig god til at få mig til at indse, hvordan jeg skulle komme videre og i hvilken retning. Ikke at hun fortalte, “at det er sådan du er, og sådan du skal gøre”. Jeg skulle selv indse det gennem coaching med Lene. Derigennem fandt jeg ud af, hvad jeg egentlig brændte for at lave, og hvordan jeg skulle omsætte mine kompetencer og erfaringer fra Forsvaret i den ønskede retning. Dette var særdeles brugbart ikke alene til at identificere mulige jobs at søge, men også helt basalt som at udfylde et CV.

Som person er Lene herlig at arbejde sammen med. Hun er meget jordnær og lige til og har et smittende humør. Jeg vil meget gerne anbefale Lene til alle, der som jeg, har behov for at erkende sine egne styrker og svagheder, og som har behov for hjælp til at finde det helt rigtige job.

– Christian, IT Team Lead/Project Manager

Lene er en empatisk, åben og lyttende terapeut. Hun er ægte interesseret og undersøger al det, som jeg kommer med og sætter egne antagelser til side og sætter sig ind i min livsverden. Hun har fået mig til at åbne op for svære emner og følelser på en omsorgsfuld måde. Hun er autentisk og har på en støttende måde udfordret mine gamle måder at tænke og handle på. Samtidig har hun masser af humor, hvilket giver perspektiv og dybde i terapien. Jeg har gennem terapien fået klarhed over min måde at være i verden på, hvilket har givet mig ny indsigt og mod til at vælge og handle mere autentisk.

Jeg kan varmt anbefale Lene.

– Anders

At gå i terapi ved Lene har været en virkelig positiv oplevelse for os. Lene har været utrolig sød og imødekommende, og fra første møde følte vi os set og hørt. Det har været særligt vigtigt for os, at Lene har formået at være neutral og ikke tage parti, men i stedet hjulpet os med at se tingene fra begge sider.

Vi er gået fra et parforhold med bump på vejen til et sted, hvor vi har fået en dybere forståelse for hinanden. Lene har ikke bare hjulpet os med at løse konflikter, men også med at forstå, hvad der foregår ‘i hinanden’ i de øjeblikke, hvor vi er uenige. Denne indsigt har været uvurderlig for os, og vi kan varmt anbefale hendes terapeutiske hjælp til andre.”

– Anne og Kasper

Jeg kontaktede Lene, fordi jeg havde brug for coaching  i forhold til mine fremtidige karriereønsker. Jeg havde især brug for professionel støtte og sparring med henblik på at klarlægge, hvad mit faglige fundament var.

Derudover ønskede jeg at finde frem til, hvilke karriere muligheder jeg med mine kvalifikationer kunne varetage, samt hvad jeg manglede for at realisere mine egne drømme/ønsker.

På baggrund af dette blev der udarbejdet et forløb med en tydelig procesplan. Forløbet hos Lene har gjort mig opmærksom på mine faglige og personlige kompetencer, samt hvilke styrker jeg besidder arbejdsmæssigt, men også hvilket udviklingsområder jeg skal have fokus på fremadrettet.

Jeg har været igennem en erkendelsesproces med stor støtte fra Lenes tilgang, som har været tillidsvækkende og empatisk. Hun har hjulpet mig igennem forløbet med konstruktiv feedback og på en respektfuld måde spurgt ind til og skubbet til mine overbevisninger.

Jeg kan på det varmeste anbefale Lene.

– Christina, lærer

Jeg brugte Lene som sparring i overgangen fra at være ingeniørspecialist til leder. Gennem samtalerne med Lene udfordrede hun min sædvanlige ingeniørmæssige måde at tænke på, og gav mig et refleksionsrum til at finde mit eget kompas i ledelsen af mennesker. Lene er meget behagelig som samtalepartner og virkelig god til udfordre der, hvor det både gør ondt og godt. Hun evner at balancere i en glidende overgang mellem coaching, sparring og rådgivning, i en åben og transparent dialog. Jeg har fuld tillid til Lene, og hun har min varmeste anbefaling.

– Peter – civilingeniør