Hvad kan du få ud af et psykoterapeutisk forløb?

En investering i dig og dine nærmeste

At gå i terapi er en investering i både dig selv og dine nærmeste, fordi du lærer dig selv bedre at kende og udvikler dig. Du udvikler et trygt sted i dig selv, som er bærende for, at du kan være autentisk til stede i dit liv og udfolde dig som det menneske, du er.

I terapien bliver du opmærksom på samspillet mellem dine tanker, følelser, handlemønstre og kroppens signaler, og om du har uhensigtsmæssige vaner og strategier, som spænder ben for dig. Det sætter skarpt lys på dine valgmuligheder og du kan dermed handle, så det bliver værdifuldt for dig og dine relationer.

En svær tid kan gennem et personligt arbejde blive til en smuk proces, som får dig styrket ud på den anden side med større livsmod og livsglæde. Forandring i terapien er ikke et mål i sig selv, men en forandring kan ske i dig, når ny indsigt og klarhed melder sig, og du oplever friheden til at være dig.