Lene Soelberg

Psykoterapeut MPF

Velkommen i min private praksis i Ry

Jeg hedder Lene Soelberg, er eksamineret psykoterapeut MPF og tilbyder individuel terapi, parterapi og coaching.

I mit arbejde er jeg optaget af, at vi som mennesker oplever friheden til at være os selv i psykisk og kropslig balance.

At udvikle og have et trygt og balanceret sted i os selv er bærende for, at vi kan være autentisk til stede i vores liv og udfolde os, som de mennesker, vi er. Herfra er vi i stand til at leve og handle værdifuldt både alene og i vores relationer.

Jeg kan hjælpe dig med at:

  • Undersøge og afdække hvad der fylder hos dig, og hvad som står i vejen for dig
  • Give dig indsigt i dine mønstre, vaner og strategier
  • Få kontakt med dig selv på en nænsom og accepterende måde
  • Skabe nye perspektiver på din måde at se dig selv på
  • Blive opmærksom på dine valgmuligheder
  • Opleve friheden til at være dig og dermed blive i stand til at handle værdifuldt både for dig selv og dine relationer

Hvornår er psykoterapi hjælpsomt?

Når livet driller eller gør ondt

Måske oplever du, at livet driller eller gør ondt. Måske er du ramt af en livsudfordring eller en sorg over et tab. Måske oplever du udfordringer i en vigtig relation eller en modstand på nogen eller noget, som besværliggør det for dig og din livskvalitet? Måske oplever du en indre uro, stress, ensomhed, tristhed, tankemylder, angst eller en særlig sårbarhed?

Her kan psykoterapi være hjælpsomt og få dig igennem en svær periode. En svær tid kan gennem et personligt arbejde blive til en smuk proces, hvor du får tillid til dig selv som den du er og din plads i livet og dermed kommer styrket ud på den anden side med større livsmod og livsglæde.

En personlig investering

At gå i terapi er en investering i både dig selv og dine nærmeste, fordi du lærer dig selv bedre at kende og udvikler dig.

Du bliver opmærksom på samspillet mellem dine tanker, følelser, handlemønstre og kroppens signaler, og om du har uhensigtsmæssige vaner og strategier, som spænder ben for dig. Det sætter skarpt lys på dine valgmuligheder.

Forandring i terapien er ikke et mål i sig selv, men en forandring kan ske i dig, når ny indsigt og klarhed melder sig, og du oplever friheden til at være dig.

Sådan møder jeg dig

En tryg og kontaktfuld relation mellem dig som klient og mig som terapeut ser jeg som en afgørende forudsætning for at kunne dele noget sårbart.

Jeg lægger derfor stor vægt på, at du skal føle dig tryg sammen med mig, som den du er i et tillidsfuldt rum. Jeg vil møde dig med åbenhed, nærvær, støtte og respekt.

Etik og evidens

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) og arbejder i overensstemmelse med foreningens etiske retningslinier. Mit teoretiske grundlag er evidensbaseret.

Gratis forsamtale

Du er meget velkommen til at kontakte mig på mail kontakt@lenesoelberg.dk eller på telefon 26 36 01 88 med henblik på en gratis og uforpligtende forsamtale. På den måde kan vi finde ud af, om jeg kan hjælpe dig, eller jeg skal henvise dig til anden. Jeg kan være svær at træffe på telefonen grundet samtaler. Læg derfor meget gerne en besked med navn og nummer – så ringer jeg tilbage til dig hurtigst muligt.